Der er en positiv udvikling i omsætningen og en god stemning i Vognmalerbranchen.

Det er i hvert fald det indtryk Malernes fagforening Storkøbenhavn har, efter i denne uge at have besøgt 21 vognmalerværksteder i Hovedstadsområdet. Det generelle indtryk er positivt. En enkelt virksomhed melder dog om et fald i omsætningen, hvilket skyldes tab en stor kunde.
”Vi er glade for, at vognmalerbranchen er inde i en positiv udvikling. Det er til gavn for både mestrene og svendene”, siger fagforeningen, der fortsætter sine værkstedsbesøg i næste uge – bl.a. med information til værkstederne om Malkom.
Malkom indeholder en aftale mellem Malerforbundet og Foreningen af Auto- og Industrilakerere om efteruddannelsestilbud.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

Del Indlæg
none

Konflikten på Bella Sky er løst. 4 tjekkiske malere er fra torsdag morgen omfattet af dansk overenskomst, idet der nu er indgået ansættelsesaftaler med et dansk overenskomstdækket malerfirma.

Derved undgås det stop for byggeriet, der truede hotellets færdiggørelse og dermed dets åbning efter planen.
Malernes fagforening udtrykker tilfredshed med, at sagen nu er løst ved, at de tjekkiske malere fremover vil være omfattet af den samme overenskomst, som danske malersvende er omfattet af.
Fra Tv2 Lorry d.16/2 kl.19.30

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

none

Malernes fagforening har iværksat blokade mod det tjekkiske malerfirma, der har folk på BELLA SKY. Det tjekkiske firma vil ikke indgå overenskomst med fagforeningen. Vi har derfor iværksat den overenskomstmæssige blokade.

Torsdag morgen informerer fagforeningen alle arbejdere på pladsen om konflikten.

3F, Blik og Rør, Dansk El-Forbund og Dansk Metal afsender på fredag koordineret sympatikonfliktvarsel til støtte for malernes krav om overenskomst.
Når denne sympatikonflikt træder i kraft, så stoppes arbejde på BELLA SKY.
Formålet med aktionen er at sikre lige vilkår for bygningsarbejderne. Byggearbejderne fra Østeuropa skal arbejde på samme vilkår som danske arbejdere. Det vil sige på en dansk overenskomst.
Lydfil fra Kbh. Radio 11/2:

Løbeseddel:
BLOKADE (docx)
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou
none

Byggearbejdet på Comwell´s spektakulær skyskraber Bella Sky stoppes nu af en overenskomstmæssig blokade og sympatikonflikt.
”Hotellet på Amager tæller ned til en forventet åbning om 93 dage, men det kan bygherren godt skyde en hvid pind efter”, siger Malernes fagforening, der nu har iværksat blokade mod et tjekkisk malerfirma, der har folk på arbejdspladsen.
Det tjekkiske firma vil ikke indgå overenskomst med fagforeningen, som derfor har iværksat den overenskomstmæssige blokade.
Malerforbundet har i dag anmodet de øvrige byggeforbund om at iværksætte sympatikonflikt til støtte for malernes krav om overenskomst.
”Når denne sympatikonflikt træder i kraft, så lukkes pladsen og hotelbyggeriet stopper”, oplyser Malernes fagforening.
”Vores formål med denne aktion er at sikre lige vilkår for bygningsarbejderne. Byggearbejdere fra Østeuropa er velkomne i Danmark, de skal bare arbejde på samme vilkår som danske arbejdere. Det vil sige på en dansk overenskomst”, siger fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

none

 

Arbejd mere uden løn. Så får i lov til at rejse hjem og besøge familien i Polen.

Det er budskabet til de 43 polske bygningsarbejdere, som arbejder for Fitness Worlds entreprenør.  Ved at holde det reelle timetal ude af det officielle timeregnskab, kan det fremgå af lønsedlerne, som fremvises for bl.a. fagforeningen og Skat, at lønnen er kr. 115,- pr. time. Og at man så opfylder overenskomstens lønsats.
”Vi ved godt, at det reelle timetal er meget højere end det, der fremgår af de officielle lønsedler. Lydoptagelsen fortæller os nu, hvordan lønsvindlen kan foregå”, siger Malernes fagforening.
Lydoptagelsen, som Malernes fagforening er i besiddelse af, er fra et møde alle de polske bygningsarbejdere blev indkaldt til af Jim Merulla Jørgensen, efter at 4 polske bygningsarbejdere var gået til fagforeningen, fordi de ikke havde fået løn. Jim Merulla Jørgensen er det centrale bindeled mellem Fitness World og de polske bygningsarbejdere.
Løftet om at måtte rejse hjem og besøge familien blev i øvrigt ikke opfyldt. Da de polske arbejdere gjorde klar til at rejse hjem på juleferie fik de at vide, at Fitness World- byggerierne skulle være færdige, så de kunne ikke rejste hjem. Dem som rejste alligevel, blev fyret.

 

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

none
Hvis flere af jer går til fagforeningen bliver alle sendt hjem uden løn!
Det er truslen, der blev afleveret på et møde for 43 polske bygningsarbejdere. Mødet blev afholdt dagen efter at 4 polske arbejdere – efter at de have bedt fagforeningen om hjælp – havde fået 100.000,- kr. i manglende løn.
Truslen mod arbejderne fremgår af en lydoptagelse som Malernes fagforening er i besiddelse af.
”Lydoptagelse afdækker et råt miljø. Og vi har formentlig kun hørt og set toppen af isbjerget”, siger fagforeningen i en kommentar.
Truslen bliver leveret af Jim Merulla Jørgensen, der er det centrale bindeled mellem Fitness World og de polske arbejdere. Jim Merulla Jørgensen er selv en del af Fitness World koncernen.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou
none
Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk