Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre

Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre

Direktør i Danske Malermestre Ole Draborg vil ikke beklage påstanden om malere der modtager dagpenge og arbejder sort, men siger nu i en mail til Malernes fagforening, at det han har udtalt til Licitationen, er malermestrenes oplevelse af virkeligheden, men det vil glæde ham, hvis dette ikke er korrekt.

En lydoptagelse af hvad Ole Draborg faktisk har sagt efterlader imidlertid ingen tvivl om, at han uden forbehold, uden referencer og uden dokumentation i øvrigt anklager malersvendene:

Citat: ”Faktisk så er det sådan i faget, at hvis ikke man mindst giver sådan en malersvend måske 150 kr., så vil de hellere gå på dagpenge og arbejde sort. Det er desværre situationen”, citat slut.

Hør lydfilen her. Direktør i Danske Malermestre Ole Draborg

 

”Ole Draborgs injurierende, ærekrænkende og udokumenterede udtalelse til Licitationen er viderebragt af DR, Ritzaus Bureau og flere andre medier og har efterfølgende dannet grundlag for, at Arbejdsmarkedsordførere fra Venstre og Liberal Alliance bruger de falske oplysninger til politiske angreb på Malerforbundet og på dagpengesystemet”, konstaterer fagforeningsformand for malerne i Storkøbenhavn Bo Rosschou.

Hans Andersen fra Venstre konkluderer i Licitationen, at ”det handler åbenlyst om manglende motivation hos både medlemmer og Malerforbundet”. Og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance konkluderer samme sted, at dagpengenes størrelse ”gør det uattraktivt for mange at tage et job”.

”Ole Draborg skaber selv tvivl om der overhovedet er nogle malermestre der har påstået, at malersvendene hellere vil gå på dagpenge og arbejde sort. At han alligevel ikke vil beklage sine åbenlyst urigtige udtalelser, efterlader en utroværdig direktør, som desværre har formået at give et meget negativt billede af forholdene i malerfaget”, siger Bo Rosschou.

Fagforeningen har rettet henvendelser til Licitationen, DR og Ritzaus Bureau med en anmodning om, at disse medier beklager at have viderebragt Ole Draborgs urigtige påstande.

Hør hele lydfilen her: Radio Update: Malermestre søge østeuropæisk arbejdskraft

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none
Ole Draborg

Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre

Nedenstående er d.d. sendt til Direktør Ole Draborg, Danske Malermestre

Kære Ole Draborg.

I Licitationen d. 26/9-2013 er du citeret for at sige:

”Faktisk er situationen den, at kan en maler ikke tjene mindst 150 kroner i timen, vil de hellere gå på dagpenge og arbejde sort.”

Denne udtalelse er groft injurierende, ærekrænkende og udokumenteret. Klik her for at læse resten af indlægget…

none
V.S. Larsen koncernens stifter Klaus Bonde Larsen

Malermester og æresoldermand Klaus Bonde Larsen

5 sager vedrørende blyafrensning på gamle vinduer – alle med datterselskaber tilknyttet V.S. Larsen koncernen – blev i går afsluttet med forlig. Malerfirmaet betaler 70.000 kr. i bod til Malerforbundet til fuld og endelig afgørelse de 5 sager.
“Vi er tilfredse med forliget der betyder, at et langvarigt og alvorligt sagsforløb af stor betydning for alle malersvende, nu er afsluttet. Vi ser frem til et godt samarbejde med koncernen og dens tilknyttede datterselskaber, til gavn for malersvendene og virksomhederne”, siger formanden for Malernes fagforening Bo Rosschou.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

blyforlig

 

none
Morgenaktion ved Herluf Trolles Gade 5

Morgenaktion ved Herluf Trolles Gade 5

Byggefagenes blokade i morges ved byggepladsen Herluf Trolles Gade 5 (tidligere hovedkvarter for Sømændenes Forbund) fik chauffør med leverancer fra Stark til at vende lastvognen og køre igen. Det fik den polske entreprenør Adam Spolnik ud af fjerene og 15 minutter efter stod han på pladsen og indgik aftale med Carsten Hansen fra BJMF om overenskomstforhandling senere i formiddag.
Adam Spolnik har siden marts 2011 udført byggearbejde i Danmark med underbetalte polske arbejdere – han oplyste, at han har 7 – 8 ansatte.
Bag det aktuelle projekt i Herluf Trolles Gade står ISC Holding v/ Kjeld Thomsen.
Byggefagenes Samvirke gennemførte aktionen i morges til støtte for BJMF’s krav om overenskomst for de polske arbejdere.

Yderligere oplysninger: Carsten Hansen, 28107705

 

none
Polens ambassadør i Danmark er Rafal Wisniewski

Polens ambassadør i Danmark er Rafal Wisniewski

I en instruks til de polske virksomheder som arbejder i Danmark advarer den polske ambassade imod de danske fagforeninger.

I samme instruks påstår ambassaden, at fagforeninger ofte bruger ulovlige handlinger, for at tvinge overenskomster igennem med polske virksomheder.

”Den polske ambassadør er på glat is når han forsvarer disse udsagn. Han er tilsyneladende ikke en del af vores århundrede”, siger formanden for Malernes fagforening Bo Rosschou. Klik her for at læse resten af indlægget…

none

Arkiv

tags

Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk