Fastelavnsfest i fagforeningen

 

Søndag den 19. februar kl. 10

Kom udklædt, både børn og voksne og slå katten af tønden!
Der vil være:

  • Fastelavnsboller og juice, kakao eller kaffe
  • Tøndeslagning (forskellige aldersgrupper)
  • Mulighed for at lave masker
  • Præmier til bedste udklædte
  • Og til sidst: »skrub-af-pølser« og en vand eller en øl

Alt sammen er med i billetprisen: 20 kroner for både børn og voksne.

Vi glæder os til at se så mange som muligt. Billetterne kan købes i fagforeningen.

 

 

Lærlinge konference

Vi afholder en heldagskonference i Malernes fagforening, Lygten 10, den 18. april, hvor vi i samarbejde med malermestrene inviterer alle lærlinge til en dag, hvor vi tager de emner op, der har en interesse for jer lærlinge. For at netop det kan ske har vi allieret os med 3 lærlinge, som har en masse gode idéer til, hvordan sådan en dag skal løbe af stablen med workshops og fagligt indhold, som f.eks:

• ID kort
• arbejdsmiljø
• hvordan drives virksomheden?

Der vil komme nogle fra mesterorganisationerne og være med til at belyse de forskellige områder. Vi er helt sikre på at det bliver en fantastisk dag med en masse spændende input, som I kan bruge i jeres fremtidige arbejdsliv. Vi håber at denne dag kan være med til at få gang i nogle lærlingeaktiviteter og at det kan ryste jer sammen på tværs af fagene.

Skulle du nu sidde og tænke, at det vil du gerne være en del af, så klik her for tilmelding, inden tirsdag 10. april.