Ungdomsboligerne på Tagensvej 135 blev malet af de udenlandske vikarer.

Ungdomsboligerne på Tagensvej 135 blev malet af de underbetalte vikarer.

Under 55 kr. i timen er ikke OK løn til polske vikarer. Det måtte Malerfirmaet One 4 All i går sande, da virksomheden blev idømt en rekord bod på 2,5 millioner kroner i en faglig voldgift.

Polske og rumænske malervikarer arbejdede over en periode på 9 måneder til lønninger der ligger under halvdelen af maleroverenskomstens mindsteløn. Vikarerne blev indlejet gennem de to tyske virksomheder, Elzet- og D.H. Dienstleistungs, som stod for rekrutteringen af de øst europæiske malere, der efterfølgende blev sendt til Danmark for at arbejde på flere forskellige arbejdspladser i Københavns området.

Malerne arbejdede op til 270 timer om måneden til en løn på under 15.000,- uden overtidsbetaling og øvrige tillæg. One 4 All påstod, at der var indgået reelle entrepriseaftaler med de to tyske virksomheder. Under det påskud mente virksomheden, at den kunne vende det blinde øje til, mens malerne blev underbetalt i en grad der ryster malerfaget.

One 4 All, der er medlem af Danske Malermestre, havde ganske vist under sagsbehandlingen fremsendt yderst ”tvivlsomme” entreprisekontrakter, men Malerforbundet fik medhold i at virksomheden, i overenskomstmæssig forstand, var de udenlandske maleres reelle arbejdsgiver, bl.a. fordi virksomheden havde ledelsesretten.

De Sjællandske afdelinger af Malerforbundet fik færten af komplottet sidste sommer, efter en tillidsmand havde anmeldt One 4 All’s brug af udenlandsk arbejdskraft og i et tæt samarbejde med den polske tolk fra Byggefagenes Samvirke, lykkedes det i går at løfte sløret for den massive løndumping.

Selskabet skiftede den 1. maj navn til Jægerspris Malerentreprise og i ejerkredsen findes bl.a. det tidligere byrådsmedlem fra Køge, Carl »Calle« Christensen.

Yderligere oplysninger:

Jesper Carl, 40 49 25 90, Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Kim Petersen, 24 60 33 98, Malernes Fagforening Sjælland

none
Afstemningen foregår mellem den 5. og 26 maj

Valgmaterialet blev afsendt i går og afstemningen foregår mellem den 5. og 26 maj.

Medlemmerne af Malernes Fagforening Storkøbenhavn skal igen til stemmeurnerne efter der på generalforsamlingen den 26. april endnu en gang var en kandidat mere end der skal vælges til den daglige ledelse. Caspar Olesen stiller denne gang op mod den siddende næstformand Gert Hansen.

Der var også opstillet flere kandidater end der skal vælges til bestyrelsen, men på grund af en vedtaget ændring i vedtægterne, blev valget afgjort på selve generalforsamlingen og den siddende bestyrelse blev genvalgt.

Bestyrelsens forslag til ændringer af vedtægterne blev vedtaget af generalforsamlingen. Der var et ændringsforslag i forhold til selve valgproceduren, når der vælges bestyrelse, og det blev forkastet af ca. 2/3 dele af generalforsamlingen.

Caspar Olesen kom med forslag til bl.a. aflønning af daglig ledelse og bestyrelsen, samt om ikke af afgive suverænitet til forbundet. Forslaget lagde også op til at medlemmerne har krav på et skriftligt svar på henvendelser fra medlemmer og at dagsordenen skal fremsendes til bestyrelsen før bestyrelsesmøderne. Efter forklaring fra formanden og den økonomiansvarlige omkring, at aflønning besluttes af Malerforbundets hovedbestyrelse og ikke af vores vedtægter, samt at dele af forslaget allerede er en realitet eller strider mod de beslutninger som tidligere er truffet om suverænitet, så valgte generalforsamlingen at forkaste forslaget, idet kun 2 af de 61 fremmødte medlemmer valgte at stemme for.

Den nye vedtægtsændring betyder at en evt. urafstemning til næste år vil foregå elektronisk eller ved personligt fremmøde i afdelingen. Urafstemningen bliver annonceret i Maler-Nyt inden generalforsamlingen, således at fagforeningen i fremtiden vil spare betydelige ressourcer når der skal afholdes urafstemning.

Husk at stemme når du modtager materialet.

 

none

1maj

none

Udtalelse fra Generalforsamlingen den 26. april 2017 i Malernes Fagforening Storkøbenhavn:

Vi kan med stor ærgelse konstatere, at de nye overenskomster er blevet vedtaget på grund af LO’s sammenkædningsregler. Dette til trods for at malersvendene i Danmark har stemt Nej med 60,2 procent. Vi skal med andre ord nu arbejde efter en overenskomst vi ikke ønsker at have.

En lang række faglige klubber og tillidsfolk har klart kritiseret de nye overenskomster for deres tydelige mangler:

Vi fik ikke noget kædeansvar, men der er i stedet åbnet op for overnatning på byggepladserne i beboelsesvogne samt forringelse af kørepenge forældelsesfristen. Dette åbner yderligere op for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft, hvilket malerfaget oplever store problemer med.

Vi fik ikke en stigning af garantilønnen til 157,85 kroner pr. time frem til 2019. Dette var ellers et fælles krav for malerforbundet, i stedet vil garantilønnen kun stige til 127,85 kroner, hvilket åbner op for yderligere pres på vores lønninger.

Til gengæld blev der åbnet op for systematisk overarbejde på 5 timer om ugen i op til 40 uger dikteret af mester. Dette ser vi som et voldsomt angreb på den 37 timers arbejdsuge. Den 37 timers arbejdsuge er et resultat af en kamp, der er ført af fagbevægelsen siden fagbevægelsens start. At vi nu med et knips med fingrene har åbnet op for arbejdsgiverdikteret 42 timers arbejdsuge (hvoraf de 5 timer skal afspadseres når mester ønsker det) er et direkte knæfald for arbejdsgiverne.

Vi fik trukket dele af industriens overenskomst ned over hovedet, og selvom vi har stemt nej, får vi den alligevel pga. det store ja på industri- og serviceområdet. Dette er ikke rimeligt.

Generalforsamlingen har derfor følgende besked til Malerforbundet i Danmark:

Malerforbundet bør øjeblikkelig melde ud, at vi ikke kan leve med LO’s sammenkædningsregler. Skal der være sammenkædningsregler, kan det kun gælde for de forskellige brancher, så byggeriet står samlet.

Malerforbundet bør, i overensstemmelse med deres medlemmers ønske, modarbejde alle tiltag på at indføre systematisk overarbejde.

Malerforbundet bør tage tiltag der sikrer, at de ikke anbefaler en overenskomst medlemmerne ikke ønsker.

Generalforsamlingen tilslutter sig de tværfaglige initiativer der har til formål at bekæmpe systematisk overarbejde på vores arbejdspladser og vi opfordrer alle medlemmer til at bakke op om de kommende aktiviteter.

 

 

none

di

 

Kom og fortæl Dansk Industri, at overenskomsten er en ommer

Fredag 31/3 kl. 14-16 foran Dansk Industri, H.C.Andersens Boulevard 18, København V

Virksomhederne har enorme overskud i disse år, men de vil ikke dele ud til os, der knokler på gulvet. Mød op efter arbejde og mind arbejdsgiverne i DI om, hvem der egentlig skaber overskuddet i deres kasser!

– Nej til 42 timer

– Nej til en overenskomst uden kædeansvar

– Nej til en nærig overenskomst med alt for små lønstigninger. Nu må virksomhederne til at dele ud af deres kæmpe overskud

Dansk Industri dikterer overenskomsterne på hele det private område. Derfor opfordrer vi alle – uanset branche og fag – til at møde op og fortælle DI, at overenskomsten er en ommer

Arrangør: Nej-initiativet

none

Voldgift

Det blev en historisk dag for alle maleres arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøansvarlig fra Malernes Fagforening Storkøbenhavn Gert Hansen, starter sagen op i sommer 2015 og han var vidne og med ved voldgiften torsdag den 12 januar, hvor vi sammen med Malerforbundet i Danmark vandt en afgørende sag for arbejdsmiljøet.

Vi har nu rettens ord for, at vi kan fagretslig behandle alt indenfor arbejdsmiljøet. Det gælder fx manglende skurforhold, for højt kodet maling, bly i maling, støj, støv, stiger, stilladser, men også sager, der handler om psykisk arbejdsmiljø.

Denne dom er uhyre vigtig for medlemmerne, da vi nu klart har fået afgjort, at vi kan hjælpe alle malersvende og eleverne ude på byggepladserne, når arbejdsgiverne tager det meget afslappet og ikke har styr på arbejdsmiljøet.

Der blev i afgørelsen lagt vægt på at vi siden 1973 og til i dag har haft mange mæglingsmøder, timandsmøder, fællesmøder, og arbejdsretsdomme, hvor der er faldet bodsafgørelser og erkendelse af at overenskomsten ikke var overholdt

Vi skal som malere under ingen omstændigheder acceptere farlige samt dårlige arbejdspladser og et dårligt arbejdsmiljø, alle pladser skal ubestridt være sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige og hvis forholdene ikke er i orden kan det blive dyrt for malermestrene

Leder af fagretlig afdeling i Malerforbundet, Forbunds Sekretær Martin B. Hansen, udtaler:

“Malermestrene må fortsat affinde sig med, at ildsjæle fra de lokale afdelinger af Malerforbundet besøger deres byggepladser og kontrollerer om der er ordenlige forhold for malerne.”

Fagforeningen er meget tilfreds med afgørelsen.

Læs hele dommen her

Yderligere oplysninger: Gert Hansen, 40898113

none

Faglig sekretær Jimi Pedersen er valgt som ny formand for Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Trods en indsigelse over for stemmetællingsudvalget, blev en enig udvidet bestyrelse i dag enige om at alle regler er efterlevet i forbindelse med valget.

Indsigelsen gik ud på at stemmeperioden ikke var lang nok i forhold til vedtægterne, som påkræver at afstemningen foregår over 7 arbejdsdage. Stemmeperioden var fra den 1. november til den 11. november hvilket giver 9 arbejdsdage.

resultat-af-urafstemning

none

ny-pension-dk-screendumps

 

PensionDanmarks hjemmeside – pension.dk – er blevet forbedret med nyt design og nye muligheder. Det gør det nemmere for dig at få styr på din pension – også via mobil eller tablet.

Har du pension i PensionDanmark, kan du glæde dig over, at du nu får endnu bedre overblik over din pensionsordning på pension.dk. Den nye hjemmeside fungerer fuldt ud på din smartphone eller tablet, og det betyder, at du kan tjekke eller justere din pension fx i frokostpausen eller på vej i bussen.

Nemmere at forstå pensionen
Det skal være nemt at forstå sin pension. Det hjælper forskellige værktøjer med på pension.dk, så du ikke behøver at læse lange tekster for at få overblik over din pension.

På forsiden viser guiden ”Forstå din pension på 5 minutter”, hvad din pensionsordning indeholder. Der er lavet korte og enkle film, der fortæller om mulighederne i din pensionsordning. Det kan fx være en forklaring på, hvad forsikringen ved kritisk sygdom dækker, og hvordan du kan få udbetalt forsikringen.

Du kan også se forskellige film med en af PensionDanmarks medlemsrådgivere, der fortæller om dine valgmuligheder, og hvordan du gør, hvis du vil tilpasse din pension eller starte pensionsudbetaling.

Tjek din pension
Som hidtil kan du med NemID logge ind på din personlige side på pension.dk, og også her er det blevet nemmere at få overblik over pensionsordningen. Du kan fx:

  • tjekke om pensionsbidraget fra din arbejdsgiver er gået ind på pensionskontoen.
  • se størrelsen på opsparingen.
  • se, hvad der bliver udbetalt i forsikring ved død, førtidspension og visse kritiske sygdomme.

Har du spørgsmål, kan du på din personlige side nemt booke tid hos en pensionsrådgiver eller bruge chat-funktionen. Du er også altid velkommen til at ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330 kl. kl. 8-21

none
Frederiksborgvej73

Mindst 10 udenlandske håndværkere blev underbetalt på byggeriet

Malernes Fagforening og 3F har i et samarbejde afsløret løndumping for over kr. 750.000,- på byggeriet af ungdomsboliger på Frederiksborgvej 73. 

I fire måneder har fem polske håndværkere fra virksomheden P&P Totalentreprise arbejdet på byggeriet til kr. 75,- pr. time uden overtidstillæg, feriepenge eller pension. Firmaet blev afsløret efter 3F besøgte arbejdspladsen i starten af november sidste år og da der blev udført arbejde under både Malerforbundets og 3F’s overenskomster blev sagen kørt i et samarbejde. Virksomhedens ejer Piotr Polinski forsøgte at snyde fagforeningerne med fabrikerede lønsedler, der viste at medarbejderne fik mindstelønnen. Dette svindelnummer blev dømt ude i en faglig voldgift i går, hvor Malerforbundet og 3F tilsammen fik tilkendt en bod på kr. 360.000,-

En anden virksomhed på byggeriet valgte at indgå forlig med forbundene inden sagen skulle til voldgift. Firmaet måtte herefter efterbetale kr. 265.000,- til medarbejderne og kr. 140.000,- i bod til Malerforbundet og 3F.

“Det er uvist om der er blevet betalt skat af den løn der er udbetalt til de udenlandske håndværkere, men meget tyder på at det ikke er sket. Ud over de falske lønsedler blev der kun fremlagt dokumentation for, at der var overført aconto løn til medarbejderne. Vi er glade for, at vi i et godt samarbejde med 3F fik sat en stopper for denne massive løndumping”, udtaler fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Jesper Carl, 40492590

 

none

Urafstemning2016

Følgende er valgt til bestyrelsen:

Brian Øllegaard

Carsten Wenzel

Gerd Moss Christensen

Jesper Faber

Ken M. Hansen

Kitt Møller Holm

Per Eiberg

Per K. Christensen

Rune Pedersen

 

none

Arkiv

tags

Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk