Byggearbejdet på Comwell´s spektakulær skyskraber Bella Sky stoppes nu af en overenskomstmæssig blokade og sympatikonflikt.
”Hotellet på Amager tæller ned til en forventet åbning om 93 dage, men det kan bygherren godt skyde en hvid pind efter”, siger Malernes fagforening, der nu har iværksat blokade mod et tjekkisk malerfirma, der har folk på arbejdspladsen.
Det tjekkiske firma vil ikke indgå overenskomst med fagforeningen, som derfor har iværksat den overenskomstmæssige blokade.
Malerforbundet har i dag anmodet de øvrige byggeforbund om at iværksætte sympatikonflikt til støtte for malernes krav om overenskomst.
”Når denne sympatikonflikt træder i kraft, så lukkes pladsen og hotelbyggeriet stopper”, oplyser Malernes fagforening.
”Vores formål med denne aktion er at sikre lige vilkår for bygningsarbejderne. Byggearbejdere fra Østeuropa er velkomne i Danmark, de skal bare arbejde på samme vilkår som danske arbejdere. Det vil sige på en dansk overenskomst”, siger fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

Print Friendly

Relaterede indlæg:

Del Indlæg