Nørrebrogade 32 – nyindretning af 28 lejligheder udføres af socialpædagigisk virksomhed under slumforhold. Bygherre er Kongeegen A/S.

Nørrebro slum fra 30′erne (foto fra Arbejdermuseets udstilling)

På arbejdspladsen Nørrebrogade 32 nyindretter ejendomsselskabet Kongeegen A/S 28 lejligheder.

Malerarbejdet udføres af 7 polske bygningsarbejdere under forhold, der kan sammenlignes med de værste slumforhold fra 30’ernes Nørrebro: ingen overenskomst, ingen velfærd, ingen rettigheder.

Hovedentreprisen udføres ellers af Conzept ApS, der præsenterer sig selv som socialpædagogisk virksomhed. Conzept udfører således socialpædagogisk arbejde betalt af Hillerød kommune. Virksomhedens sociale engagement rækker dog ikke til at sikre de polske bygningsarbejdere ordnede forhold.

Den formelle entreprisekæde er: Kongeegen A/S (bygherre) – Conzept ApS – ”Bajek” – 6 enkeltmandsvirksomheder.

Conzept ApS er medlem af Dansk Byggeri. Trods flere møder om sagen med Dansk Byggeri, er de slumlignende forhold på Nørrebro fortsat lige indtil nu, hvor bygherren har grebet ind.

Kongeegen A/S har således beordret hovedentreprenøren Conzept ApS til at bortvise den uorganiserede arbejdskraft fra arbejdspladsen, indtil en løsning er fundet med fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Jesper Carl, 35314000 – Bo Rosschou, 40898112

 

Print Friendly

Relaterede indlæg:

Del Indlæg