Mandag eftermiddag var der fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening om DSJ konflikten.
Arbejdsgiversiden afviste på mødet uden nogen nærmere begrundelse at der var gjort noget forkert.
Læs referatet fra mødet her: DA040711
 

 

 Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none

Orientering til klubber og til de sympatikonfliktende forbund i morges kl. 6.30

Efter hvad Malernes fagforening erfarer, er DSJ Malergruppen i spil som malerentreprenør på Industriens Hus, Rådhuspladsen.

Det kan dermed blive arbejdspladsen, hvor næste faglige styrkeprøve mellem DSJ og Malernes fagforening finder sted.

”DSJ har understreget, at DSJ Malergruppens afbrydelse af samarbejdet med det konfliktramte tjekkiske malerfirma alene gælder entreprisen på Lyskær 3 i Herlev. Der er således al mulig grund til at opretholde blokade og sympatikonflikt til støtte for kravet om overenskomst for de tjekkiske malere”, understregede Malernes fagforening ved demonstrationen i morges i Herlev.

”DSJ har to gange anvendt en entreprisemodel, der bygger på det konfliktramte tjekkiske firma. Første gang på Bella Sky på Amager og nu på BOKA kontorbyggeriet i Herlev. Vi tager kampen igen på Industriens Hus hvis det bliver nødvendigt”, siger fagforeningen.

Både på Bella Sky og BOKA er DSJ blevet tvunget til at rette ind efter dansk overenskomst, efter at LO forbund har varslet sympatikonflikt til støtte for malernes krav om overenskomst på disse byggerier.

Tak til Byggefagene


Se DSJ Malergruppens egen kommentar her: http://www.dsj.dk/node/2385

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none

download løbeseddel

download entreprisekæden

LO forbundenes sympatikonflikt til støtte for Malernes fagforenings ønske om overenskomst med DSJ Malergruppens tjekkiske underentreprenør træder i kraft torsdag d. 30. juni. Derfor er der blokade og demonstration torsdag kl. 6:30 ved Lyskær 3 i Herlev.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none

Beredskabschefen i Herlev Kommune har grebet ind overfor den camp, som DSJ Malergruppens tjekkiske malere og andre håndværkere er indkvarteret i på byggepladsen. De 11 skurvogne/campingvogne er opstillet uden tilladelse.
DSJ Malergruppen indrømmede allerede d. 9. juni overfor fagforeningen, at nogle af tjekkerne bor på pladsen i beboelsesvogne.
Fagretlige afgørelser i malerfaget har understreget, at indkvartering på pladsen i beboelsesvogne ikke lever op til fagets bestemmelser om vikårerne for maleres overnatning ved udearbejde. Det søger DSJ Malergruppen at frigøre sig fra, ved at anvende konfliktramt tjekkisk underentreprenør.
Byggefagenes sikkerhedspatrulje har efter besøg på pladsen bedt Arbejdstilsynet om at gribe ind overfor generelle sikkerhedsproblemer på arbejdspladsen.
”DSJ Malergruppe A/S fremhæver selv, at de er miljøcertificeret. Men hvad kan medarbejdere og kunder bruge det til, når DSJ søger at frigøre sig fra både overenskomst og sikkerheds- og miljøregler, ved at bruge en udenlandsk konfliktramt underentreprenør” mener Malernes fagforening.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112 / Gert Hansen, 40898113

none

Den entreprisekæde, som DSJ Malergruppe A/S anvender på byggeriet i Herlev er identisk med den entreprisekæde, som Malernes fagforening fik stoppe på Bella Sky. Dog er der en mindre ændring, idet DSJ- firmaet Sander & Dam A/S denne gang er udskiftet med DSJ- firmaet Kofoeds Malerservice A/S. Entreprisemaleren A/S er DSJ Malergruppens rekrutteringsfirma i forhold til de tjekkiske malere. Det er således direktøren for Entreprisemaleren de tjekkiske malere refererer til som kontaktperson og arbejdsleder. Næste led i den formelle entreprisekæde, Profi Color, Tjekkiet, er blokeret af Malernes fagforening, idet virksomheden ikke ønsker at tegne dansk overenskomst.
”DSJ Gruppens brug af et konfliktramt firma som underentreprenør er en organisationsfjendtlig handling, som bør medføre en kraftig bod i Arbejdsretten” mener Malernes fagforening.
Malerforbundet har via LO indbragt sagen til fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening. Dette møde finder sted mandag d. 4. juli.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none
 

 

Formand for DSJ Teddy Jacobsen

 

Direktøren for Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S, Teddy Jacobsen,
er med en kvart milliard statslige og kommunale kroner i banken ansvarlig for ”en successiv udbygning” af Prøvestenen.

Teddy Jacobsen er samtidig formand for DSJ Malergruppe A/S, der på nu 2 byggerier – Bella Sky og BOKAs kontorbyggeri i Herlev – beskæftiger underbetalte tjekkiske bygningsarbejdere. Underbetalingen på Bella Sky blev stoppet af et konfliktvarsel fra Malernes fagforening, bakket op af sympatikonfliktvarsel fra LO. Men underbetalingen er fortsat på byggeriet i Herlev, hvor der nu er etableret blokade og varslet sympatikonflikt.

DSJ kontrolleres af Teddy Jacobsen, Poul Dam, Rene Sander og Johannes Jakobsen. De tre sidstnævnte er ejere med hver 1/3 af aktiekapitalen. De tre ejere havde sidste år en samlet selskabsfortjeneste på 5.3 mill. kr. + direktørgager.

”Det er utrygt, at direktøren for et offentligt selskab, der forvalter et stort millionbeløb på statens og Københavns kommunes vegne, samtidig er formand for et dumpingselskab, der underbetaler østeuropæiske bygningsarbejdere”, mener Malernes fagforening.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

 

 

none

 

 Fotos: DSJ ejere Johannes Jakobsen, Poul Dam og Renè Sander 

DSJ Malergruppe A/S beskæftiger underbetalte tjekkiske malere på BOKAs kontorbyggeri i Herlev. Tjekkerne oplyser selv, at de er selvstændige enkeltmandsfirmaer. Direktør Johannes Jakobsen fra DSJ oplyser, at han ikke ved om tjekkerne er selvstændige, eller om de er ansatte i det tjekkiske firma Profi Color.

Bella Sky
Tidligere på året var Hotelbyggeriet Bella Sky på Amager truet af stop for al byggeaktivitet, hvor DSJ brugte de samme tjekkiske malere. Truslen om stop for byggeriet fik dengang DSJ til at ansætte de tjekkiske malere i koncernen. For derefter at fyre dem og sende dem hjem til Tjekkiet.

Stop for BOKAs projekt i Herlev

Nu bliver BOKAs byggeprojekt i Herlev stoppet. Malernes fagforening har igangsat blokade mod byggeriet og Malerforbundet har via LO anmodet om sympatikonflikt fra de andre byggeforbund, til støtte for Malernes fagforenings krav om en overenskomst for de tjekkiske malere.

Unfair konkurrence og social dumping
”DSJ Malergruppe A/S fremstår som en meget negativ aktør i malerbranchen” mener Malernes fagforening.
”Det er unfair overfor kollegerne i branchen, at DSJ igen anvender malere, der ikke er omfattet af dansk overenskomst. DSJ dumper sit tilbud til bygherren i forhold til andre malermestres tilbud. Det kan de gøre, fordi de ikke betaler overenskomstmæssig løn til malersvendene.”
”Desuden fastholdes de østeuropæiske bygningsarbejdere i et arbejdsforhold, hvor de føler sig tvunget til, at acceptere social dumping. Alternativet er jo – som de tjekkiske arbejdere erfarede på Bella Sky – at de bliver sendt hjem til Tjekkiet”, siger Malernes fagforening.
De tjekkiske malere bor på arbejdspladsen Lyskær 3, Herlev i beboelsesvogne.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none

De 116 lockoutede CSC-medarbejdere fik støtte til tirsdag morgens blokade af op mod 100 frivillige fra støttenetværket for PROSA/CSC. Årsagen til blokaden er er blandt andet, at CSC har bebudet import af udenlandsk arbejdskraft til at overtage det konfliktramte arbejde. Selv om inderne endnu ikke er landet, er der allerede seks “vikarer” fra Litauen på plads og 22 indere er på vej.

none

Byggearbejdet på Comwell´s spektakulær skyskraber Bella Sky stoppes nu af en overenskomstmæssig blokade og sympatikonflikt.
”Hotellet på Amager tæller ned til en forventet åbning om 93 dage, men det kan bygherren godt skyde en hvid pind efter”, siger Malernes fagforening, der nu har iværksat blokade mod et tjekkisk malerfirma, der har folk på arbejdspladsen.
Det tjekkiske firma vil ikke indgå overenskomst med fagforeningen, som derfor har iværksat den overenskomstmæssige blokade.
Malerforbundet har i dag anmodet de øvrige byggeforbund om at iværksætte sympatikonflikt til støtte for malernes krav om overenskomst.
”Når denne sympatikonflikt træder i kraft, så lukkes pladsen og hotelbyggeriet stopper”, oplyser Malernes fagforening.
”Vores formål med denne aktion er at sikre lige vilkår for bygningsarbejderne. Byggearbejdere fra Østeuropa er velkomne i Danmark, de skal bare arbejde på samme vilkår som danske arbejdere. Det vil sige på en dansk overenskomst”, siger fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

none
Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk