Ole Draborg: "Jeg skal beklage, at mine udtalelser nok har været for generelle".

Ole Draborg: “Jeg skal beklage, at mine udtalelser nok har været for generelle”.

Malere over hele landet har reageret imod udtalelsen fra Direktør Ole Draborg, Danske Malermestre om, at ”Faktisk er situationen den, at kan en maler ikke tjene mindst 150 kroner i timen, vil de hellere gå på dagpenge og arbejde sort.”

Ole Draborg skriver nu i en mail følgende:

”Jeg skal beklage, at mine udtalelser nok har været for generelle. Vores medlemmer har naturligvis masser af pligtopfyldende og gode malersvende, og det er naturligvis ikke det normale billede, at malersvende opfører sig som skitseret. Men mit ærinde var at pege på et problem i den måde, vi har indrettet os på i Danmark og på, at det efter min opfattelse er forkert at tro, at vi er på vej tilbage til de tider, vi oplevede før finanskrisen. Vi kommer ikke uden om, at vi lever i en globaliseret verden, hvor konkurrencen afgør, om det er de danske eller de udenlandske virksomheder, der overlever på længere sigt. Det gælder også for malerfaget, og det budskab er ligeså meget rettet til vores egne medlemmer som til vores malersvende.”  

none
Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre

Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre

Direktør i Danske Malermestre Ole Draborg vil ikke beklage påstanden om malere der modtager dagpenge og arbejder sort, men siger nu i en mail til Malernes fagforening, at det han har udtalt til Licitationen, er malermestrenes oplevelse af virkeligheden, men det vil glæde ham, hvis dette ikke er korrekt.

En lydoptagelse af hvad Ole Draborg faktisk har sagt efterlader imidlertid ingen tvivl om, at han uden forbehold, uden referencer og uden dokumentation i øvrigt anklager malersvendene:

Citat: ”Faktisk så er det sådan i faget, at hvis ikke man mindst giver sådan en malersvend måske 150 kr., så vil de hellere gå på dagpenge og arbejde sort. Det er desværre situationen”, citat slut.

Hør lydfilen her. Direktør i Danske Malermestre Ole Draborg

 

”Ole Draborgs injurierende, ærekrænkende og udokumenterede udtalelse til Licitationen er viderebragt af DR, Ritzaus Bureau og flere andre medier og har efterfølgende dannet grundlag for, at Arbejdsmarkedsordførere fra Venstre og Liberal Alliance bruger de falske oplysninger til politiske angreb på Malerforbundet og på dagpengesystemet”, konstaterer fagforeningsformand for malerne i Storkøbenhavn Bo Rosschou.

Hans Andersen fra Venstre konkluderer i Licitationen, at ”det handler åbenlyst om manglende motivation hos både medlemmer og Malerforbundet”. Og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance konkluderer samme sted, at dagpengenes størrelse ”gør det uattraktivt for mange at tage et job”.

”Ole Draborg skaber selv tvivl om der overhovedet er nogle malermestre der har påstået, at malersvendene hellere vil gå på dagpenge og arbejde sort. At han alligevel ikke vil beklage sine åbenlyst urigtige udtalelser, efterlader en utroværdig direktør, som desværre har formået at give et meget negativt billede af forholdene i malerfaget”, siger Bo Rosschou.

Fagforeningen har rettet henvendelser til Licitationen, DR og Ritzaus Bureau med en anmodning om, at disse medier beklager at have viderebragt Ole Draborgs urigtige påstande.

Hør hele lydfilen her: Radio Update: Malermestre søge østeuropæisk arbejdskraft

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none
Ole Draborg

Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre

Nedenstående er d.d. sendt til Direktør Ole Draborg, Danske Malermestre

Kære Ole Draborg.

I Licitationen d. 26/9-2013 er du citeret for at sige:

”Faktisk er situationen den, at kan en maler ikke tjene mindst 150 kroner i timen, vil de hellere gå på dagpenge og arbejde sort.”

Denne udtalelse er groft injurierende, ærekrænkende og udokumenteret. Klik her for at læse resten af indlægget…

none

Arkiv

tags

Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk