-
9
feb
Malerforbundet kan ikke tvinges til at bruge ressourcer på at bistå et medlem af Kristelig Fagforening.
Med rettens hjælp havde den kristelige gule fagforretning forsøgt at få Malerforbundet dømt til at skulle agere service-sekretariat for et af den gule fagforretnings medlemmer.
Det fandt Byretten rimeligt, og Malerforbundet tabte i første omgang sagen. Men Malerforbundet appellerede, og i Østre Landsret fik Malerforbundet medhold: Maler-
forbundets medlemmer betaler ikke kontingent for at servicere medlemmer af gule organisationer.
Klik her for at læse resten af indlægget…
none
Malernes fagforening afværger strejke og blokade mod Hotel Marriott og sikrer polske og tyske arbejdere dansk løn.
En omfattende renovering af det mondæne Hotel Marriott udføres af polske og tyske håndværkere, der indtil nu har arbejdet til polske og tyske lønninger.
”Efter forhandling har en aftale mellem den tyske hovedentreprenør Vöcker & Co. og Malernes fagforening nu afværget konflikt. Vi vil have danske lønninger på danske arbejdspladser og det har vi nu sikret for håndværkerne på denne arbejdsplads”, siger Malernes fagforening.
24 polske og et mindre antal tyske håndværkere renoverer Hotel Marriott på Kalvebod Brygge. En truende konflikt der ville lukke hotellet få dage før jul er nu afværget, gennem en aftale om overenskomst mellem Malernes fagforening og den tyske hovedentreprenør. Aftalen forpligter alle underentreprenører til at følge dansk overenskomst.
”Det er en positiv løsning på den truende konflikt”, siger Malernes fagforening.
Alle de udenlandske håndværkere er nu sikret en timeløn på minimum kr. 146,- inc. feriepenge og pension.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

En litauisk byggevirksomhed lægger i øjeblikket gulv i Statsministeriet. Da arbejdet begyndte var virksomheden ”UAB Venantus” ikke registreret i Register for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det skete først, da den lokale 3F afdeling dukkede op på pladsen.
Det er ulovligt ikke at registre sig i RUT, inden en opgave påbegyndes, og sagen er nu anmeldt til Arbejdstilsynet, som står for myndighedskontrollen. Både den litauiske virksomhed og de danske hvervgivere står nu til en bøde på 10.000 kr.
Det er Slots- og Ejendomsstyrelsen under Finansministeriet, der står for renoveringen. Det er særdeles beskæmmende, at man ikke herfra har bedre styr på de danske regler, men derimod benytter virksomheder, der bryder lovgivningen, dumper løn- og arbejdsvilkår og udsætter lovlydige virksomheder for unfair konkurrence.
Virksomheden har heller ingen overenskomst, og derfor har fagforbundene i BAT indledt en faglig sag på byggepladsen for at opnå ordnede løn- og arbejdsvilkår.
Yderligere kommentarer fås ved henvendelse til Peter Hougård Nielsen, formand for BAT, på 30 45 57 42.
none
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112
noneEfter hvad Malernes fagforening erfarer, er DSJ Malergruppen i spil som malerentreprenør på Industriens Hus, Rådhuspladsen.
Det kan dermed blive arbejdspladsen, hvor næste faglige styrkeprøve mellem DSJ og Malernes fagforening finder sted.
”DSJ har understreget, at DSJ Malergruppens afbrydelse af samarbejdet med det konfliktramte tjekkiske malerfirma alene gælder entreprisen på Lyskær 3 i Herlev. Der er således al mulig grund til at opretholde blokade og sympatikonflikt til støtte for kravet om overenskomst for de tjekkiske malere”, understregede Malernes fagforening ved demonstrationen i morges i Herlev.
”DSJ har to gange anvendt en entreprisemodel, der bygger på det konfliktramte tjekkiske firma. Første gang på Bella Sky på Amager og nu på BOKA kontorbyggeriet i Herlev. Vi tager kampen igen på Industriens Hus hvis det bliver nødvendigt”, siger fagforeningen.
Både på Bella Sky og BOKA er DSJ blevet tvunget til at rette ind efter dansk overenskomst, efter at LO forbund har varslet sympatikonflikt til støtte for malernes krav om overenskomst på disse byggerier.
Tak til Byggefagene
Se DSJ Malergruppens egen kommentar her: http://www.dsj.dk/node/2385
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112
noneDSJ Malergruppen har fra i dag ophævet deres kontrakt med det konfliktramte tjekkiske firma. Det har Danske Malermestre netop meddelt. En sympatikonflikt kunne have lukket BOKAs byggeri i Herlev fra i morgen torsdag.
”Det er tilfredsstillende, at fagbevægelsen endnu engang har vist sig stærk nok til at beskytte vores overenskomst system”, siger Malernes fagforening.
På en demonstration ved arbejdspladsen Lyskær 3 i Herlev i morgen tidlig kl. 6:30 vil fagforeningen give en orientering om det videre forløb.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112
Malerforbundets Hovedbestyrelse har på sit møde den 31. maj med bekymring fulgt udvikling og afvikling af arbejdsvilkårene i den multinationale koncern CSCs danske division – og CSC’s brug af udenlandske skruebrækkere, udflagning af kerneopgaver og CSC’s krav til de ansatte, om dels at acceptere en markant lønnedgang og dels at acceptere at få rodfræset deres tryghedsaftale.
I USA afviser CSC arbejdernes ret til at tegne overenskomst. I Danmark er det den danske model, CSC arbejder på at få sat ud af kraft.
Konflikten mellem CSC og Prosa er udtryk for, at konsekvenserne af et globaliseret, ureguleret arbejdsmarked nu presser sig på – og breder sig til stadig nye faggrupper, som ikke hidtil har oplevet social dumping og udflagning af arbejdspladser. I byggeriet har vi i snart mange år levet med import af underbetalt udenlandsk arbejdskraft. Derfor forstår vi i byggefagene – om nogen – de CSC ansattes situation.
Malerforbundet vil derfor på det kraftigste advare mod disse ”udanske” tiltag som CSC byder sine medarbejdere, og vil også i fremtiden gøre alt hvad der står i vores magt, for at forsvare den Danske Model over for denne form for underminering, af det Danske arbejdsmarkedet.
Der er ingen fremtid i, at vi alle går for Kinesiske eller Amerikanske lønninger, når vi samtidig er omfattet af det Danske skatte og afgiftssystem.
På Malerforbundets vegne
Jørn Erik Nielsen
Forbundsformand
For yderligere kommentarer: Tlf. Jørn Erik Nielsen 40 10 16 18
noneLandsdommer Mogens Kroman har i dag afgjort, at et diktat om forlængelse af malernes arbejdsdag, som Entreprenørvirksomheden Pihl & Søn A/S har forsøgt gennemført, er ugyldigt.
Sagen har været forhandlet i en voldgiftsret med Mogens Kroman som opmand.
”Det er tilfredsstillende, at Pihls diktat om at forlænge arbejdsdagen for malerne er afvist af Voldgiftsretten”, siger Bo Rosschou, formand for Malernes fagforening Storkøbenhavn.
Pihl har under sagens forløb udmeldt virksomhedens malerafdeling af malermestrenes brancheorganisation Danske Malermestre.
