Byggetilbuddets forretningsadresse Tesdorpfsvej 42, 1., Frederiksberg

Jens Frederik Henrik Backhaus, Normandias danske repræsentant og indehaver af Byggetilbuddet, er meget utilfreds med regeringens skærpede indsats mod social dumping og han beskylder direkte regeringen for at anvende korrupte offentlige licitationer.
Desuden beskylder han regeringens styrkelse af indsatsen imod social dumping gennem skattevæsenets adgang til privat grund, for at være fascistisk tankegods. Klik her for at læse resten af indlægget…

none

Nørrebrogade 32 – nyindretning af 28 lejligheder udføres af socialpædagigisk virksomhed under slumforhold. Bygherre er Kongeegen A/S.

5 polske bygningsarbejdere, der under dække af at være selvstændige enkeltmandsvirksomheder har arbejdet uden overenskomstmæssig betaling for Conzept ApS på arbejdspladsen Nørrebrogade 32, er nu ansat af Conzept ApS som malere og dermed omfattet af overenskomst.

”Dette er positivt og et resultat af, at bygherren – Kongeegen A/S – har grebet ind overfor hovedentreprenøren Conzept ApS”, siger Malernes fagforening.

”Men det er yderst negativt, at skur- og velfærdsforanstaltninger fortsat ikke var bragt i orden torsdag, hvor Malernes fagforening, Dansk Byggeri og virksomheden holdt møde på pladsen”, mener fagforeningen.

”Det er også meget negativt, at vi ikke har kunnet opnå enighed med arbejdsgiverne om, at Conzept ApS’s brug af falske selvstændige er unfair konkurrence.

“Vi har beregnet Conzept’s merfortjeneste til kr. 387.898,-”, siger fagforeningen.

Sagen er nu videreført i det fagretlige system.

Yderligere oplysninger: Jesper Carl, 35314000 og Bo Rosschou, 40898112

 

none

Nørrebrogade 32 – nyindretning af 28 lejligheder udføres af socialpædagigisk virksomhed under slumforhold. Bygherre er Kongeegen A/S.

Nørrebro slum fra 30’erne (foto fra Arbejdermuseets udstilling)

På arbejdspladsen Nørrebrogade 32 nyindretter ejendomsselskabet Kongeegen A/S 28 lejligheder.

Malerarbejdet udføres af 7 polske bygningsarbejdere under forhold, der kan sammenlignes med de værste slumforhold fra 30’ernes Nørrebro: ingen overenskomst, ingen velfærd, ingen rettigheder.

Hovedentreprisen udføres ellers af Conzept ApS, der præsenterer sig selv som socialpædagogisk virksomhed. Conzept udfører således socialpædagogisk arbejde betalt af Hillerød kommune. Virksomhedens sociale engagement rækker dog ikke til at sikre de polske bygningsarbejdere ordnede forhold.

Den formelle entreprisekæde er: Kongeegen A/S (bygherre) – Conzept ApS – ”Bajek” – 6 enkeltmandsvirksomheder.

Conzept ApS er medlem af Dansk Byggeri. Trods flere møder om sagen med Dansk Byggeri, er de slumlignende forhold på Nørrebro fortsat lige indtil nu, hvor bygherren har grebet ind.

Kongeegen A/S har således beordret hovedentreprenøren Conzept ApS til at bortvise den uorganiserede arbejdskraft fra arbejdspladsen, indtil en løsning er fundet med fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Jesper Carl, 35314000 – Bo Rosschou, 40898112

 

none

VG firmabil på Mønstersvej

VG firmabil på Toftekærsvej

VG Malerfirma er bortvist fra arbejdspladsen Toftekærsvej i Søborg. Virksomheden underbetaler litauiske malere og den har gennem længere tid været omfattet af blokade fra Malernes fagforening grundet manglende overenskomst. Blokaden er understøttet af sympatikonflikt fra andre LO forbund. Et brolæggerfirma er således trukket ud af arbejdspladsen.

”Det er positivt, at bygherren i Søborg nu har valgt at bortvise VG Malerfirma for at få arbejdspladsen i gang igen”, siger Malernes fagforening.

”Alle bygherrer bør sikre sig, at der er aftaler om danske løn- og arbejdsvilkår med de firmaer de indgår aftaler med”, mener fagforeningen, der søger at afdække, hvilke andre arbejdspladser VG udfører arbejde på.

Yderligere oplysninger:  Michelle Frese, 40425297

none

Afstemningen om forligsmandens mæglingsforslag er afsluttet og det blev et samlet ja fra Malerforbundet. I København stemte 565 malere nej og 100 stemte ja.

none

none

Dansk Industri dikterede reallønsfald og nedlage veto overfor værn mod social dumping.

Og sådan blev det!

Vores realløn falder markant.

Danske virksomheder vil fortsat kunne frigøre sig fra dansk overenskomst ved at hyre udenlandske virksomheder uden overenskomst.

Arbejdsgiverne øger koldt og kynisk presset på danske lønninger, ved at benytte underbetalte polske og andre østeuropæiske arbejdere.

De udnytter krisen til at rette et lammende stød ind mod fagbevægelsen.

Kære medlemmer af Malernes fagforening!
Vi skal gøre modstand!

Lad dem ikke lamme vores organisationer, lad dem ikke få held til at bruge udenlandske arbejdere imod os!

Fagforeningens bestyrelse opfordrer dig til, at stemme NEJ til forligsmandens mæglingsforslag.

Uanset udfaldet af denne afstemning går kampen for anstændige løn- og arbejdsforhold videre.

Mange malermestre erkender, at vi har fælles interesser i at forsvaret malerfaget og bekæmpe social dumping.

En ny og aktiv alliancepartner har vist sig i den nye regering, der hurtigt har kastet sig ind i kampen mod social dumping.

Tag aktivt del i kampen. For vores arbejdspladser. For vores fag. For vores fællesskab.

Bo Rosschou
Formand

Når forligsmandens mæglingsforslag foreligger, udsendes overenskomstforslag til alle medlemmer sammen med stemmematariale

none

Over hele landet kontrollerede medarbejdere fra Arbejdstilsynet, SKAT og politiet i dag(6/3-2012) udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder for at sikre, at man alle steder lever op til de danske regler. Aktionen var den første konkrete udmøntning af den aftale om en styrket indsats mod social dumping, som regeringen sammen med Enhedslisten har indgået.

– Dagens aktion bekræfter os i, at der har været behov for en styrket indsats mod social dumping, konkluderer centerchef og aktionsleder i Arbejdstilsynet Jan Møller Mikkelsen. – For både Arbejdstilsynet, SKAT og politiet har haft masser at rive i under dagens aktion, og det viser, at der er en del udenlandske virksomheder og medarbejdere i Danmark, der ikke lever op til de danske regler.

Klik her for at læse resten af indlægget…

none

Danske Malermestre og Malerforbundet i Danmark er enige om at indføre et Id-kort for hele branchen.

Kortet vil komme til at bestå af 4 dele:

– Ansættelseskontrakt
– Synliggørelse, styrkelse og gensidig anbefaling af det organiserede fag og den danske model
– Alle relevante arbejdsmiljøkurser vil blive registreret i kortet
– Uddannelse/efteruddannelse. Uddannelse samt fagrelevant kompetencegivende efteruddannelser vil blive registreret i kortet

Alle aktive skal på 1 dags arbejdsmiljøkursus, som også vil indeholde information om den danske arbejdsmarkedsmodel samt efteruddannelse.

Parterne er enige om, at kortet skal følge personen i dennes aktive karriere.

Fremadrettet vil kursusdagen blive lagt ind i elevuddannelsen.

Parterne forventer, at kortet er klart til at blive implementeret ved forårets overenskomstforhandlinger.

For yderligere information kontakt venligst:

– Forbundsformand Jørn Erik Nielsen (Malerforbundet) – tlf. 40 10 16 18
– Formand Per Vangekjær (Danske Malermestre) – tlf. 20 94 07 90

none
none

Arkiv

tags

Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk