Foto: Jimi Pedersen

Foto: Jimi Pedersen

Selv med tre domme for social dumping, mener Danske Malermestre stadig ikke at Peter Bodilsen fra Malerentreprenøren A/S, bevidst og kynisk har underbetalt fem udenlandske malere på Hillerødgade Skole.

Historien blev trykt i Licitationen byggeriets dagblad dagen efter dommen, og i den forbindelse udtalte Danske Malermestre:

 ”Vi kan ikke tilslutte os, at der er tale om hverken bevidst eller kynisk adfærd, og vores medlem fastholder, at medarbejderne har fået løn efter overenskomsten. Men dommeren har ment, at der var noget om snakken, når fem personer fremlagde identiske forklaringer”

Malernes Fagforening har efter dommen beregnet hvad tre af malerne på Hillerødgade skole fik i timen.  Beregningen tager udgangspunkt i hvad de har fået udbetalt og hvor mange timer de har arbejdet på skolen. Stanislaw Nastanski fik udbetalt 18 kr. i timen, mens Daniel Panaite og Adrian Dragomir fik henholdsvis 29 og 53 kr. pr. time. Ingen af malerne fik ekstra betaling for overarbejde.

Malernes Fagforeningen stiller sig uforstående overfor, hvorfor Danske Malermestre ikke mener det er bevidst og kynisk adfærd, når der nu ligger tre domme, der bekræfter alvorlig underbetaling.

Yderligere oplysninger: Jesper Carl, 40 49 25 90

Se også :

http://malerneshus.dk/malerentreprenoeren-as-doemt-for-loendumping-paa-hilleroedegade-skole/

http://malerneshus.dk/malersvendene-aps-er-bortvist-fra-gentofte-hospital/