Kom og mød tidl. EU-parlamentariker og folketingskandidat Søren Søndergaard til Byggefagenes debatcafe – den 9. marts kl. 16.

Tusinder af ledige hænder, mangel på lærepladser og kun spinkle tegn på et skift i krisen – hvad stiller vi op for at få en vending til en mere grøn, socialt retfærdig og bæredygtig fremtid?

De spørgsmål sætter Byggefagenes Samvirke til debat på et par eftermiddagscafemøder i marts og april måned.

Vi har inviteret tidl. EU-parlamentariker og folketingskandidatSøren Søndergaard (Enhedslisten) (den 9. marts, kl. 16-18) og beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) (den 21. april, kl. 16) til en åbenhjertig og engageret snak om de spørgsmål, som optager jer ude i skurene, klubberne og fagforeningerne.

Kom og sig jeres mening, lyt til debatten og udfordr politikerne – men kun hvis I også er parate til selv at blive udfordret!

Det sker hos Dansk El-forbund Kbh., Tikøbgade 9, 2200 København N.

Ordstyrer: Per Olsen, formand, Byggefagenes Samvirke

Hent A3-plakat for mødet – klik her