Faktura fra Dyrup til VG Malerfirma ApS

VG Malerfirma har det seneste år omsat for ikke under 10 mil. kr. i Danmark, vurderer Malernes fagforening.

Virksomheden optræder overfor danske kunder og leverandører som et dansk ApS. Hvorimod man overfor danske myndigheder fremstiller sig som en udstationerende litauisk virksomhed.

Bedraget kan have kostet den danske statskasse et større millionbeløb i manglende skattebetaling, mener Malernes fagforening.

VG Malerfirma har p.t. 7 arbejdspladser tilmeldt som aktive i RUT- registeret: 2 i København, 2 på Frederiksberg og 3 på Sjælland. Tilmeldingen til RUT- registeret er en erklæring om, at virksomheden er udenlandsk udstationerende og dermed fritaget for skattebetaling i Danmark.

Malernes fagforening kan imidlertid nu fremlægge dokumentation for, at VG Malerfirma overfor både danske kunder og danske leverandører anvender dansk firmabetegnelse: VG Malerfirma ApS.

Kunderne er typisk private indehavere af villaer og lejligheder.

”Villaejere der føler sig fristet af VG Malerfirmas slagtilbud på 130 kr. pr. arbejdstime skal tænke sig grundigt om”, siger Malernes fagforening.

”Enhver kunde kan sige sig selv, at en mesterpris på 130 kr. i timen ikke kan leve op til danske regler, og derfor er kunderne efter vores opfattelse ikke uden ansvar”, siger fagforeningen.

Bagmanden for VG Malerfirma, den litauiske statsborger Vygandas Galkus, afviser over for Malernes fagforening at tegne dansk overenskomst.

faktura

mailunderskrift

Yderligere oplysninger: Michelle Frese, 40425297 – Bo Rosschou, 40898112