VG firmabil på Sofievej

Dansk Byggeri bruges som alibi for omfattende svindel. VG Malerfirma, der via et falsk ApS omsætter for ikke under 10 mil. kr. i Danmark, indgår i et større litauisk netværk i Danmark, erfarer Malernes fagforening.

UAB Building Vision v/ Arunas Mockevicus er registeret på samme adresse som VG Malerfirma med et c/o Normandia BYG ApS v/ Laimonas Petraitis. Begge virksomheder oplyser, at de har 0 ansatte.
UAB Normandia, hvis kontaktinformation er knyttet til Normandia BYG ApS’s hjemmeside – Normandia.dk – har gennem flere år udført bygningsarbejde i Danmark under dække af at være udstationerende. Virksomheden er således aktuelt RUT- registreret med 1 aktiv arbejdsplads i Fredensborg.

UAB Normandia er blokeret og omfattet af sympatikonflikt, da de – ligesom VG Malerfirma – ikke vil indgå dansk overenskomst.

Normandia BYG ApS er derimod medlem af Dansk Byggeri hvor de – ligesom i CVR- registeret, er registreret med 0 ansatte.

”Dansk Byggeri bruges åbenlyst som alibi for omfattende svindel”, mener Malernes fagforening.

Normandia BYG ApS’s medlemsskab af Dansk Byggeri giver kunderne indtryk af, at virksomhedens arbejde er omfattet af overenskomst og garantiordning. Men arbejdet udføres rent faktisk af underbetalte litauere, som hverken er omfattet af overenskomst eller af garantiordning.

”Det er helt uforståeligt, at Dansk Byggeri lægger ryg til dette fupnummer”, siger fagforeningen.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112