Den 25.maj havde deltagerne fra malernes seniorklub en god dag med det lille veterandampskib Skjelskør.
Det var en rigtig hyggelig sejltur. ”Skipperen” Frits Holm Hansen, gav os en god orientering både om skibet og de seværdigheder, vi sejlede forbi, blandt andet historien om den gamle skallefabrik og lidt om klosteret på Eskilsø, som stammer helt fra biskop Absalons tid. Sejlturen var overraskende rolig, selvom os, der sad på soldækket, godt kunne mærke den friske vind.
Som de fleste måske allerede ved, blev denne sejltur meget hurtig overtegnet. Seniorudvalget har derfor arrangeret en ny tur i slutningen af august. De, som fik afslag denne gang, får en chance mere!
På sejlturen den 25. maj var der 10 som ikke havde meldt afbud, det er en skam når vi har måttet sige nej til så mange.
På seniorudvalgets vegne.
Uffe Bloch


















Facebook
GooglePlus