Sort arbejde i royalt kvarter

Sort arbejde i royalt kvarter

I Amaliegade 16 – klods på Amalienborg – udfører den fynske byggematador Karsten Bill Rasmussen renoveringsarbejde via polsk arbejdskraft. De polske bygningsarbejdere oplyser til Malernes fagforening, at de arbejder for det polsk registrerede byggefirma J.G.S., der efter det oplyste er koncernforbundet med det dansk registrerede Scandica Entreprise ApS.
J.G.S. er blokeret af 3F grundet manglende overenskomst og er ikke RUT- registreret på denne arbejdsplads.
Arbejderne ved ikke hvad de får i løn og henviser til selskabets direktør, der ikke svarer på telefoniske henvendelser.
Bygherre og ejer af ejendommen er den fynske byggematador Karsten Bill Rasmussen der har indgået aftale om renoveringsarbejdet med Anders Fischer.dk ApS.
Anders Fischer er medlem af Kristelig Arbejdsgiverforening.
Anders Fischer oplyser til Malernes fagforening som grund til at han bruger polsk arbejdskraft, at han ikke kunne finde andre.

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112