Til de ansatte i DSB!

Malernes Fagforening Storkøbenhavns bestyrelse bakker jer op – Og vi kræver #fairforhold for medarbejderne i DSB.

Vi ser en stigende tendens til at arbejdsgivere er begyndt at overenskomst shoppe. De shopper overenskomst som det var BLACK FRIDAY. Arbejdsgiverne shopper rundt og mener åbenbart, de kan opsige samtlige lokalaftaler, kutymer, overenskomster og opsigelser af tillidsrepræsentanter, bare de skifter arbejdsgiverorganisation. DSB har købt stort ind.

Dansk Jernbaneforbund oplever et angreb på deres overenskomst, retten til medindflydelse, arbejdstidsaftaler og ordentlige arbejdsvilkår. Angrebet lugter af den neoliberalistiske bølge som startede med Margaret Thatcher og skyllede inde over England i midt 80´erne. Det er ikke acceptabelt og vi må støtte Dansk Jernbaneforbund og deres kamp for det faglige demokrati.
Vi opfordrer til, at man med respekt og gensidig dialog lytter til medarbejdernes krav, forslag og ønsker. Der må sikres ordentlige arbejdsvilkår. DSB må anerkende den danske model og stoppe deres aggressive tilgang til Dansk Jernbaneforbund, og medvirke aktivt for at skabe ligeværdig respekt om Den danske model.”

På Malernes Fagforeningen Storkøbenhavns vegne.

Jimi Pedersen 40425196

Formand.

Udtales PDF

Udtales som billedfil