Et el- firma har nu stoppet arbejdet for indehaverne af Rebecca Mode A/S og Rebecca Mode ApS – Flemming Olesen og Anne-Lise Djurhus Olesen – der bruger underbetalte polske bygningsarbejdere på totalombygning af deres ejendom i Vejby.

3F har sendt blokadevarsel.

Direktør Flemming Olesen siger i dag til Malernes fagforening, ”at han ikke har noget med sagen at gøre”.
Foreholdt, at det er ham der som bygherre betaler for polakkernes arbejde og dermed også ham der har mulighed for at bestemme polakkernes arbejdsvilkår, siger Flemming Olesen, ”at han må tale med sin advokat”.
De polske arbejdere har ingen dansk overenskomst. Én af de polske arbejdere – Janusz Ekstedt – har i 2007 oprettet firmanavnet ”Ekswood” og ladet dette registrere som udenlandsk firma. Det har ikke været muligt at finde spor efter, at dette firma på noget tidspunkt har haft aktivitet i Polen.
Rebecca Mode har butikker i Rødovre Centret, Frederiksberg Centret og City 2.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou