download løbeseddel
download entreprisekæden
LO forbundenes sympatikonflikt til støtte for Malernes fagforenings ønske om overenskomst med DSJ Malergruppens tjekkiske underentreprenør træder i kraft torsdag d. 30. juni. Derfor er der blokade og demonstration torsdag kl. 6:30 ved Lyskær 3 i Herlev.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112
none

Beredskabschefen i Herlev Kommune har grebet ind overfor den camp, som DSJ Malergruppens tjekkiske malere og andre håndværkere er indkvarteret i på byggepladsen. De 11 skurvogne/campingvogne er opstillet uden tilladelse.
DSJ Malergruppen indrømmede allerede d. 9. juni overfor fagforeningen, at nogle af tjekkerne bor på pladsen i beboelsesvogne.
Fagretlige afgørelser i malerfaget har understreget, at indkvartering på pladsen i beboelsesvogne ikke lever op til fagets bestemmelser om vikårerne for maleres overnatning ved udearbejde. Det søger DSJ Malergruppen at frigøre sig fra, ved at anvende konfliktramt tjekkisk underentreprenør.
Byggefagenes sikkerhedspatrulje har efter besøg på pladsen bedt Arbejdstilsynet om at gribe ind overfor generelle sikkerhedsproblemer på arbejdspladsen.
”DSJ Malergruppe A/S fremhæver selv, at de er miljøcertificeret. Men hvad kan medarbejdere og kunder bruge det til, når DSJ søger at frigøre sig fra både overenskomst og sikkerheds- og miljøregler, ved at bruge en udenlandsk konfliktramt underentreprenør” mener Malernes fagforening.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112 / Gert Hansen, 40898113
none

De 116 lockoutede CSC-medarbejdere fik støtte til tirsdag morgens blokade af op mod 100 frivillige fra støttenetværket for PROSA/CSC. Årsagen til blokaden er er blandt andet, at CSC har bebudet import af udenlandsk arbejdskraft til at overtage det konfliktramte arbejde. Selv om inderne endnu ikke er landet, er der allerede seks “vikarer” fra Litauen på plads og 22 indere er på vej.
none

Byggearbejdet på Comwell´s spektakulær skyskraber Bella Sky stoppes nu af en overenskomstmæssig blokade og sympatikonflikt.
”Hotellet på Amager tæller ned til en forventet åbning om 93 dage, men det kan bygherren godt skyde en hvid pind efter”, siger Malernes fagforening, der nu har iværksat blokade mod et tjekkisk malerfirma, der har folk på arbejdspladsen.
Det tjekkiske firma vil ikke indgå overenskomst med fagforeningen, som derfor har iværksat den overenskomstmæssige blokade.
Malerforbundet har i dag anmodet de øvrige byggeforbund om at iværksætte sympatikonflikt til støtte for malernes krav om overenskomst.
”Når denne sympatikonflikt træder i kraft, så lukkes pladsen og hotelbyggeriet stopper”, oplyser Malernes fagforening.
”Vores formål med denne aktion er at sikre lige vilkår for bygningsarbejderne. Byggearbejdere fra Østeuropa er velkomne i Danmark, de skal bare arbejde på samme vilkår som danske arbejdere. Det vil sige på en dansk overenskomst”, siger fagforeningen.
none