Skifteretten i Roskilde afsagde mandag konkursdekret mod Fitness Worlds polske byggefirma Jack Building Service. Virksomheden har ikke betalt skat og feriepenge. De skylder desuden Malernes fagforening 50.000 kr. i bod for at have fremsat trusler mod de polske bygningsarbejdere, der henvendte sig til fagforeningen.

Arbejdsretten behandler i øjeblikket et krav mod Fitness World på 1.4 mil. kr. i manglende løn til 45 polske arbejdere, der via Jack Building Service har arbejdet for Fitness World.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

Del Indlæg
none

 

Jim Merulla Jørgensen, der er aktionær i Fitness World og som udfører byggeopgaver for Fitness World, skal betale 50.000 kr. i bod for trusler mod polske bygningsarbejdere.
Det har Dansk Byggeri og Malernes fagforening netop afgjort i en sag, som fagforeningen har rejst om trusler mod Fitness Worlds polske bygningsarbejdere.
Jim Merulla Jørgensen har bl.a. fremsat trusler mod de polske arbejdere på et møde hvor arbejderne fik besked på, at hvis de gik til fagforeningen, så ville alle blive sendt hjem til Polen uden løn. Mødet blev optaget i hemmelighed af én af de polske arbejdere, der senere afleverede lydoptagelsen til fagforeningen.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou, 40898112

none

 

Arbejd mere uden løn. Så får i lov til at rejse hjem og besøge familien i Polen.

Det er budskabet til de 43 polske bygningsarbejdere, som arbejder for Fitness Worlds entreprenør.  Ved at holde det reelle timetal ude af det officielle timeregnskab, kan det fremgå af lønsedlerne, som fremvises for bl.a. fagforeningen og Skat, at lønnen er kr. 115,- pr. time. Og at man så opfylder overenskomstens lønsats.
”Vi ved godt, at det reelle timetal er meget højere end det, der fremgår af de officielle lønsedler. Lydoptagelsen fortæller os nu, hvordan lønsvindlen kan foregå”, siger Malernes fagforening.
Lydoptagelsen, som Malernes fagforening er i besiddelse af, er fra et møde alle de polske bygningsarbejdere blev indkaldt til af Jim Merulla Jørgensen, efter at 4 polske bygningsarbejdere var gået til fagforeningen, fordi de ikke havde fået løn. Jim Merulla Jørgensen er det centrale bindeled mellem Fitness World og de polske bygningsarbejdere.
Løftet om at måtte rejse hjem og besøge familien blev i øvrigt ikke opfyldt. Da de polske arbejdere gjorde klar til at rejse hjem på juleferie fik de at vide, at Fitness World- byggerierne skulle være færdige, så de kunne ikke rejste hjem. Dem som rejste alligevel, blev fyret.

 

Yderligere oplysninger: Bo Rosschou

 

none
Hvis flere af jer går til fagforeningen bliver alle sendt hjem uden løn!
Det er truslen, der blev afleveret på et møde for 43 polske bygningsarbejdere. Mødet blev afholdt dagen efter at 4 polske arbejdere – efter at de have bedt fagforeningen om hjælp – havde fået 100.000,- kr. i manglende løn.
Truslen mod arbejderne fremgår af en lydoptagelse som Malernes fagforening er i besiddelse af.
”Lydoptagelse afdækker et råt miljø. Og vi har formentlig kun hørt og set toppen af isbjerget”, siger fagforeningen i en kommentar.
Truslen bliver leveret af Jim Merulla Jørgensen, der er det centrale bindeled mellem Fitness World og de polske arbejdere. Jim Merulla Jørgensen er selv en del af Fitness World koncernen.
Yderligere oplysninger: Bo Rosschou
none

Arkiv

tags

Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Lygten 10, 2400 København NV, Telefon : 35 31 40 00, E-mail : lygten@maler.dk