Vi ønsker et klart løft af de lavest lønnede i vores fag. Arbejdsgiverne glemmer at et løft i bunden skaber en mere fair konkurrence og fair løn til alle. Vi vil på ingen måde ikke acceptere socialdumping og at man ikke kan opnå retten til højeste dagpengesats på vores nuværende mindste løn. Sammen er vi stærkest på tværs af hele malerfaget.

Industriens forlig er på ingen måde vores overenskomst og vi vil ikke have det trukket ned over hovedet fordi vi har en modpart, der ikke tør forhandle vores overenskomst, når storebror i DA stritter i mod.

Vi har stadig ikke glemt at vi ikke fik et kædeansvar og den kamp skal fortsætte. Hvorfor skal det så være så svært med et løft i bunden, når vi er villige til selv at betale med lønrammen?

Så kære malermestre. Er det ikke tid til at komme ud fra jeres storebrors skygge og begynde på reelle forhandlinger i Forligsen?

Ellers er det jo heldigvis os selv der bestemmer hvornår vi sidder ned.