• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Malerneshus

Malerneshus

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem

Nyhed

Anders Moesgaard fældet af SKAT

Oprettet: 12. mar 2012

Byretten i Lyngby har givet SKAT medhold i, at entreprenør Anders Moesgaard skal betale kr. 666.000 i skat for brug af ind lejet polsk arbejdskraft.
Dokumenter som Malernes fagforening kom i besiddelse af fra Polen i 2004 afslørede, at en polsk statsborger ved navn Ewa Gromadzka d. 1. august 2004 registrerer firmanavnet Gromet.

Umiddelbart derefter påbegynder Anders Moesgaard renoveringen af sine ejendomme i København med 5 polske underbetalte arbejdere (kr. 3000 mdl.), som herefter optræder som ansatte af Gromet.

Ewa Gromadzka og hendes mand installeres i én af Moesgaards ejendomme i Studiestræde 31. Denne fupkonstruktion var ulovlig efter de danske regler om udstationering, der bl.a. understreger, at et firma skal være fast etableret og have udført arbejde i hjemlandet, forinden der udstationeres arbejdere til Danmark. Firmaet må altså ikke – som det er tilfældet her – blot være etableret til lejligheden med det formål, at omgå de danske regler.

Fagforeningens oplysninger blev tilsendt Københavns Politi og SKAT som herefter indledte straffesag og skattesag mod Anders Moesgaard. Byggefagene i Købehavn indledte aktioner mod 7 byggepladser, hvor Anders Moesgaard anvendte de polske arbejdere.

Politiet tabte straffesagen, men nu har SKAT altså fået byrettens dom for, at Gromet udelukkende var oprettet til formålet at sende polske arbejdere til Danmark for at udføre bygningsarbejde for bl.a. Anders Moesgaards firma Triple International.

”Det er meget tilfredsstillende og af stor principiel betydning, at SKAT har formået at fastholde og vinde sagen i byretten”, siger formanden for Byggefagenes Samvirkes organisationsudvalg, Bo Rosschou.

Læs dommen her

Footer

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Tel: 3531 4000
  • E-mail: lygten@maler.dk
  • Find os på:
    www.facebook.com/malernesfagforening
  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • A-kasse
  • Arbejdsmiljø
  • Senior
  • Lærling
  • Pladsbesøg
  • Blokader
  • Anmeld udenlandsk arbejdskraft
  • Fagblad
  • Begivenheder
  • Podcast
  • Få et Løntjek.

Copyright © 2025 · Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.OkNej