• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Malerneshus

Malerneshus

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem

Nyhed

Blysagen: VSL firma brød arbejdsklausul

Oprettet: 24. jan 2012

Malefirma Arne Valling Rasmussen A/S, der er et 100 % ejet datterselskab i V.S.L. koncernen, brød en aftale med Københavns Kommune, da de brugte en blokeret underentreprenør på Blågård Skole.
Københavns Kommune havde betinget sig i entreprisekontrakten med hovedentreprenøren,

”at de ansatte, som entreprenøren og eventuelle underentreprenører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende på den egn, hvor arbejdet udføres.”

Hovedentreprenør på opgaven var Skov Gruppen A/S. De oplyser, at de har videreført entrepriseklausulen til 2. led i kæden – Malefirma Arne Valling Rasmussen A/S.
Skov Gruppen A/S oplyser videre, at der ikke foreligger en entreprisekontrakt mellem Skov Gruppen A/S og Arne Valling Rasmussen A/S, men at arbejdsklausulen er videreført i kraft af en rammeaftale mellem Skov Gruppen A/S og Københavns Kommune – en rammeaftale som Malefirma Arne Valling Rasmussen A/S også skulle være omfattet af.
3. led i kæden var ML Entreprise ApS, som forårsagede en lukning af Blågård Skole pga. blyforurening.
ML Entreprise ApS var blokeret, da de ikke ønskede at indgå en overenskomst med Malernes fagforening, om sikring af danske løn- og arbejdsvilkår for virksomhedens polske medarbejdere.
Efter at flere forbund havde iværksat sympatikonflikt, indgik ML Entreprise ApS efterfølgende overenskomst med fagforeningen.
På et fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening mandag behandledes en klage fra fagforeningen over Malefirma Arne Valling Rasmussen A/S og ML Entreprise ApS.
Arbejdsgiverne afviste klagen.
Yderligere oplysninger: Gert Hansen, 40898113

Footer

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Tel: 3531 4000
  • E-mail: lygten@maler.dk
  • Find os på:
    www.facebook.com/malernesfagforening
  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • A-kasse
  • Arbejdsmiljø
  • Senior
  • Lærling
  • Pladsbesøg
  • Blokader
  • Anmeld udenlandsk arbejdskraft
  • Fagblad
  • Begivenheder
  • Podcast
  • Få et Løntjek.

Copyright © 2025 · Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.OkNej