Man kan læse i Lederen, i Danske Malermestres fagblad nr.5, at deres formand Per Vangenkjær ikke mener, at arbejdsmiljøet skal være en kampplads. Der er vi enige, men det kan så undre, når man en del sider før kan læse, at deres chef for fagretslig afdeling Heinrich Nielsen, kræver at hvis prislisten skal hæves (der foregår pt. en forhandling), så skal de også have en revision af §10.
Hvis en revision af §10 er et ultimativt krav, er det så ikke at tage arbejdsmiljøet ind på kamppladsen?
Skulle Malerforbundet slække på retten til at behandle fagretsligt, når en arbejdsgiver groft bryder §10?
Skal vi, f.eks. så vende det blinde øje til, når man sender en malersvend op i en 30m lift uden fodmand (liftarmen låste i 20 meter højde og svenden kunne ikke komme ned), eller når der er tale om psykisk arbejdsmiljø, racisme, støv, for højkode maling manglende værnemidler, skurforhold, trusler om vold mod arbejdsmiljørepræsenter, manglende anmeldes af arbejdsulykker, brud på Covid-19 regler, osv.
Malerforbundet har op mod 40 sager på vej i arbejdsretten eller til fællesmøder der kun omhandler brud på §10, hvor vi afventer en dom. Hvis arbejdsgiverne ikke vil have at arbejdsmiljøet skal være en kampplads, så tror jeg at alle andre end dem, kan se den nemmeste vej. Nemlig ordentlige arbejdsforhold – så såre simpelt er det. Bare overhold arbejdsmiljøloven!
Malernes Fagforening går ikke efter at arbejdsmiljøet skal være en kampplads, tværtimod. Men det må være åbenlyst for enhver, at når arbejdsgiverne ikke vil anerkende de mange brud der er sket på arbejdsmiljøet, så må vi forfølge dem i det fagretslige system.
Dem der går efter at arbejdsmiljøet skal være en kampplads, det er Danske Malermestre. I stedet for at få deres medlemmer til at rette ind og overholde arbejdsmiljøet, har de lavet et paradigmeskift og angriber overenskomstens §10.
Malerforbundet har hele to gange måtte trække Danske Malermestre i en faglig voldgift da de ikke har ville anerkende præmisserne omkring §10. Begge sager er vundet og Malerforbundet har ret til at forfølge de lovbrud der sker på arbejdsmiljøet fagretsligt.
Danske Malermestre har med deres manglende anerkendelse af overenskomstens ord prøvet at deregulere §10 og de vil på deres egen triste måde forsøge at afskaffe vores ret til fagretslig behandling af §10.
Dette har de ikke haft held med, så nu prøver med deres bedste manipulerende mediespin at gøre Malerforbundet til skurken, og påstå at Forbundet bruger arbejdsmiljøet som kampplads.
Men som altid taler de med to tunger.
Danske Malermestre har i de sidste par år forsøgt at terrorisere §10 og har taget ultimative krav med til forhandlingerne om en stigning på prislisten. En prisstigning på prislisten der også er til fordel for dem, da dette er deres priskurant til deres kunder. Vi skal også huske, at de i denne forhandling kræver at få genindført forsøgsordningen fra 2017-2020 omkring siddepenge. Ordningen går ud på, at medarbejdere med firmabil ”frivilligt” kan indgå en aftale med arbejdsgiverne hvor de kan risikere at skulle køre tæt på gratis til og fra arbejde, noget som de pt. får 2,47kr.pr.km for.
Jeg skal opfordre Danske Malermestre, til at fravige deres ultimative krav om at arbejdsmiljøet skal dereguleres, for at give nogle få procenter på prislisten som er til fordel for begge parter. Ingen malersvende, om de er på akkord eller på timeløn, vil have et ringere arbejdsmiljø for lidt ussel mammon, i form af lidt procenter på prislisten.
Så kære Per, hvilken tunge skal tegne jeres organisation? Er det den der vil medarbejdere og det nutidige arbejdsmarked, eller er det den hvor tungen er tvedelt?
Jimi Pedersen
Formand
jip@maler.dk 40425196
Malernes Fagforening Storkøbenhavn.
