• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Malerneshus

Malerneshus

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem

Nyhed

Hokus pokus – arbejdsulykken er væk

“Regeringens forslag pynter kun på statistikkerne. Virkeligheden på arbejdspladserne bliver den samme eller værre. Vi siger klart nej til regnearkstrylleriet og ja til et arbejdsmiljø, der beskytter mennesker.” Udtaler Fagforenings arbejdsmiljøudvalg.

Oprettet: 21. aug 2025

“Regeringens forslag pynter kun på statistikkerne. Virkeligheden på arbejdspladserne bliver den samme eller værre. Vi siger klart nej til regnearkstrylleriet og ja til et arbejdsmiljø, der beskytter mennesker.” Udtaler Fagforenings arbejdsmiljøudvalg.

Debatindlæg af Malernes Fagforening Storkøbenhavns arbejdsmiljøudvalg
Malersvende – Kitt Holm, Susan Winther, Tine Larsen, Danny Pedersen, Ronnie O’Reilly og Jimmi Bjørk Richardt

Lyt til debatindlægget fra arbejdsmiljøudvalg.

Loyale medarbejdere bliver ramt

Regeringen vil ændre reglerne for, hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes – fra én hel sygedag til tre. Det betyder, at tusindvis af “almindelige” arbejdsulykker vil blive tryllet væk fra statistikken.

Vores kollegaer er loyale og hårdtarbejdende. Vi melder os ikke syge unødigt, og mange vender tilbage efter bare én dag – selv med skader, der kræver læge eller behandling. Snitsår, der skal sys. En forstuvet hånd, der skal tjekkes på skadestuen. Eller de mange hverdagsskader, der sker i fag med fysisk og krævende arbejde.


Top 2 af de hyppigste arbejdsulykker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

🤕 Ledskred, forstuvninger og forstrækninger: 21.090
🩹 Sår og overfladiske skader: 8.639

Netop disse typer skader giver ofte én eller to sygedage og vil dermed ikke længere blive registreret, hvis lovændringen bliver vedtaget.


Følgerne er alvorlige

Småskader kan udvikle sig til alvorlige problemer. Men uden en anmeldelse fra starten kan det blive umuligt at få anerkendt og få erstatning senere. Samtidig mister vi vigtig viden, der kan bruges til at forebygge fremtidige ulykker.

Generelt er vores medlemmer super hårdføre og lader sig ikke bare sygemelde for de skub og slag, der sker i løbet af en arbejdsdag. Derfor er det hovedrystende, at man nu igen vil ændre reglerne for, hvornår en arbejdsulykke skal anmeldes.


Fælles om at gøre oprør

De seneste år er der anmeldt knap 50.000 arbejdsulykker årligt. Hele 18.000 af dem har givet fravær på 1-3 dage. Netop de ulykker vil forsvinde fra tallene med et pennestrøg. Ikke fordi de ikke sker, men fordi de ikke længere skal registreres.

Regeringens forslag pynter kun på statistikkerne. Virkeligheden på arbejdspladserne bliver den samme eller værre.


Vores klare opfordring

Vi opfordrer vores faglige kollegaer til at råbe højt og bruge deres politiske indflydelse til at få stoppet dette regnearkstrylleri, der kun har til formål at pynte på tallene og udvande arbejdernes rettigheder.

Arbejdsmiljø handler om mennesker ikke om magi på papiret.

Footer

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Tel: 3531 4000
  • E-mail: lygten@maler.dk
  • Find os på:
    www.facebook.com/malernesfagforening
  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • A-kasse
  • Arbejdsmiljø
  • Senior
  • Lærling
  • Pladsbesøg
  • Blokader
  • Anmeld udenlandsk arbejdskraft
  • Fagblad
  • Begivenheder
  • Podcast
  • Få et Løntjek.

Copyright © 2025 · Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.