
En kontrolkampagne viste massive fejl og mangler i lærlingenes løn. Dybt skuffende, udtaler fagforeningen.
AF JIMI PEDERSEN (fra Maler Nyt december 2023).
I den nyeste overenskomst 2023-2025 fik bygningsmalerlærlinge og skilteteknikere endelig fritvalgsordning, som kaldes Særlig opsparing (Danske Malermester DM) eller Særlig lønopsparing (Malersektionen Dansk Industri Byggeri DIOIII). I daglig tale kalder vi det fritvalg. Fritvalgsordning har autolakererlærlinge haft længe, og de er oppe på 5%. Denne procentsats vil de to andre lærlingegrupper først nå senere – i øjeblikket får de 2%.
KAMPAGNE OM REGELOVERHOLDELSE
I maj og juni foretog fagforeningen en kontrolkampagne for at sikre, at mestrene overholdt den nye fritvalgsordning. De 2% skulle fremgå tydeligt på lønsedlen fra 1. marts 2024.
“Det er vigtigt, at lærlingene kan følge med på lønsedlen og se, om de får de 2% i opsparingen, samt hvor meget der står på kontoen. Opsparingen kan f.eks. bruges til en ekstra barns sygedag eller lignende, alt efter aftale. Og selvfølgelig også for at kontrollere, om det beløb, der er opsparet, stemmer, når det udbetales med den sidste løn i december,” udtaler fagforeningens lærlingeansvarlig, Mette Juul Romme.
På første og andet løntrin skal lærlingene have de 2%. Blandt de lærlinge, der havde indsendt deres lønseddel og skulle have de 2%, var fejlprocenten 50%. Af alle de indsendte lønsedler var der fejl i 31,5%.
“Vi havde forventet fejl i enkelte, men det samlede resultat er skuffende. Det er skuffende at se, hvor mange mestre der ikke følger reglerne,” fortsætter hun.
NEDSLÅENDE RESULTAT AF KAMPAGNEN
“Vi havde forventet fejl i enkelte, men det samlede resultat er skuffende. Det er skuffende at se, hvor mange mestre der ikke følger reglerne. Udover manglende særlig lønopsparing viste løntjekket også fejl som manglende årlig overenskomstregulering, forkert løntrin, manglende 1% ferietillæg, manglende særlig opsparing (tidligere SH) og manglende pension.
Opfølgende kampagne i 2025. Det er klart, at med den mængde af fejl og mangler, vi så ved denne kampagne, er vi nødt til at følge op på det. Kampagnen i 2025 vil også vise, om arbejdsgiverne overholder udbetalingen af de 2% fritvalg. Vi håber, at tingene er blevet bedre næste gang, men jeg forventer det ikke, og faktisk kan jeg ikke forstå, at der er så mange fejl i lærlinges lønforhold, for de løntjek, der er med svende, viser et helt andet billede. De fleste arbejdsgivere er løsningsorienterede, og med en samtale eller to så har vi løst tingene.”
Få et løntjek