• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Malerneshus

Malerneshus

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem

Nyhed

Revisorer afviser Normandias regnskaber – ingen skat af Normandias millionomsætning

Oprettet: 14. aug 2012

Normandias årsomsætning på 10 – 15 mil. kr. er unddraget dansk selskabsbeskatning. Normandia ApS er datterselskab af UAB Normandia. Den danske stat er tilsyneladende sat skatmat af konkursrytter og af påstået EU – udstationering.

Det fremgår af Malernes fagforenings fortsatte undersøgelser af forretningsmodellen: Byggetilbuddet – Normandia ApS – UAB Normandia. Jens Frederik Henrik Backhaus har afgørende indflydelse i alle kædens 3 led.

”Byggetilbuddet”

Er personligt ejet af Jens Frederik Henrik Backhaus under firmanavnet ”byggefolket.dk”. Virksomheden har ikke offentlige regnskaber, men er registreret som arbejdsformidlingskontor. Virksomheden er blokeret af Malernes fagforening grundet manglende overenskomst og LO er anmodet om at etablere sympatikonflikt.

Jens Frederik Henrik Backhaus har 5 konkurser bag sig: 10-10.dk ApS, Backhaus ApS, Backhaus Holding ApS, Backhaus Kommunikation ApS og Bioscandia ApS – alle 5 erklæret konkurs som insolvente.

”Normandia ApS”

Som direktør er anført Laimonas Petraitis. Det er Jens Frederik Henrik Backhaus der repræsenterer virksomheden som ”rådgiver”.

2 uafhængige revisorer – IN Revision og BHA Revision – udtaler, af selskabets regnskaber for 2010 og 2011 ”ikke giver et retvisende billede af selskabets aktiviteter, passiver og finansielle stilling.” Selskabet har tabt mere end 50 % af anpartskapitalen. Normandia har svaret ved at fyre revisionen.

Der er ikke betalt selskabsskat og selskabet har overtrådt momsloven ved ikke at afregne moms korrekt.

Virksomheden er medlem af Dansk Byggeri.

”UAB Normandia”

Er moderselskab for Normandia ApS.

Jens Frederik Henrik Backhaus udtaler sig på vegne af virksomheden.

Det litauiske selskabsregister oplyser, at UAB Normandia ikke har indleveret regnskaber.

”Der tegner sig et billede af falsk udstationering og konkursrytteri med Jens Frederik Henrik Backhaus som omdrejningspunkt. Det er endnu ikke fuldt afdækket, hvor kædens millionomsætning forsvinder hen, men den er i hvert fald ikke gået til skattebetaling i Danmark, ej heller til overenskomstmæssig løn til de litauiske bygningsarbejdere”, siger Malernes fagforening.

”At kæden ikke er revideret samlet, har indtil videre været medvirkende til, at den danske stat er sat skakmat”, fortsætter fagforeningen.

Fagforeningen fortsætter sine forespørgsler og prøver også at afdække, hvor meget kunderne efter al sandsynlighed er bekendt med de faktiske forhold bag deres engagement med Normandia.

Yderligere oplysninger: Jimi Pedersen, 40425196

Footer

Malernes Fagforening Storkøbenhavn

  • Tel: 3531 4000
  • E-mail: lygten@maler.dk
  • Find os på:
    www.facebook.com/malernesfagforening
  • Forside
  • Nyheder
  • Events
  • Kontakt
  • Bliv medlem
  • A-kasse
  • Arbejdsmiljø
  • Senior
  • Lærling
  • Pladsbesøg
  • Blokader
  • Anmeld udenlandsk arbejdskraft
  • Fagblad
  • Begivenheder
  • Podcast
  • Få et Løntjek.

Copyright © 2025 · Malernes Fagforening Storkøbenhavn

Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.OkNej