Malernes fagforening Storkøbenhavn opfordrer regering og folketing til at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger – skrot ghettoloven.
Loven betyder, at man kan tvangs flytte familier, med begrundelse i naboers uddannelsesniveau, naboers tilknytning til arbejdsmarkedet, naboers indkomst, at en nabos familier har et familiemedlem der er straffet, eller man har naboer der er af ikke vestlig herkomst. En sådan lov er efter både nationale og internationale love diskriminerende.
Ikke mindst i København er der stor efterspørgsel efter gode billig boliger. De almene boligselskaber har lange ventelister af mennesker med almindelige indkomst, som venter på at få en bolig.
Udover nedrivningerne eller salg af de almene boliger, så har ghettoloven også andre konsekvenser. Den sætter nemlig grænser for, hvem der må flytte ind i en almen bolig. Så hvis man er ufaglært, arbejdsløs eller langtidssyg, eller blot er gift med en sådan, samt hvis man er af ikke vestlig herkomst eller efterkommer af en sådan, så kan man ikke få en almen bolig i en boligafdeling der er stemplet som ghetto.
Man løser ikke arbejdsløshed, får ikke folk i uddannelse, eller løser sociale problemer hos enkelte familier ved at tvangs flytte dem, samt deres naboer. Og man løser ikke manglen af billige gode boliger ved at rive boligerne ned eller sælge dem til privat spekulation.
Vi kræver at regering og folketing dropper den diskriminerende ghettolov og i stedet for at nedrive eller sælge de almene boliger, arbejder for at bygge flere gode og billige boliger.
Udtalelse vedtaget på Malernes fagforening Storkøbenhavns generalforsamling d. 21. april 2021