Udtalelse vedtaget på Malernes Fagforening Storkøbenhavns generalforsamling den 27. April 2022.
OK23: Nu vil vi have vores krav igennem.
Så en opfordring skal lyde til hele malerfaget!
De galoperende prisstigninger i samfundet er godt i gang med at udhule arbejdernes købekraft. Dette gælder ikke mindst for os malersvende, der siden krisen i 2007 har oplevet både lønfald, lønstilstand og for nogle, små lønstigninger.
Vi har derfor en hel klar forventning om væsentlige lønstigninger. Ikke mindst på vores prisliste som i forbindelse med mæglingsskitsen ikke fik noget løft i 2020. Med andre ord er akkordmalernes købekraft faldet i forhold til prisstigningerne i samfundet. I forhold til at vi i 2020 krævede et tiltrængt løft af prislisten på 15%, må kravet nu være det samme eller mere.
Vi er også nødt til at hæve vores minimumsløn. Den udgør i dag kr.135,35. Skal mindstelønnen udgøre et reelt sikkerhedsnet under malersvendene, skal den hæves væsentligt, så vi får en mindsteløn vi kan leve af. Malerfaget er et af de fag, der har oplevet et voldsomt misbrug af østarbejdere. Derfor ønsker vi en langt højere mindsteløn som værn mod social dumping.
Vi ønsker også at gentage vores krav om en ændring af sammenkædningsreglerne. Vi har nu 4 gange oplevet at malersvende og malerlærlinge har stem nej til OK-forlig, fordi vores krav blev ignoreret. Men på grund af sammenkædningsreglerne er vores Nej blevet smidt i skraldespanden. Og vi har måtte acceptere, hvad vi har fundet uacceptabelt.
Derfor foreslår vi følgende til Christiansborg samt til den øvrige fagbevægelse:
- Sammenkædningsreglerne bør få et eftersyn. Det er vores holdning at den skal være brancheorienterede.
- Musketer-eden har virket før. Lad os gøre det forsøget efter, da det styrker de organiserede kollegaer ude på arbejdspladserne.
- Kan der ikke gennemføres nye sammenkædningsregler, opfordre vi til at Industrien må vente med at underskrive et forlig indtil alle fag er kommet i mål.
På den måde sikrer vi at arbejdsgiverne ikke bare kan kører fag og brancher over. Ellers accepterer vi indirekte at Dansk Industri dikterer hele det private arbejdsmarked
Skulder ved skulder, sammenhold på tværs af fag!
Lad OK23 begynde, malerne er parat!